Ny single fra Lena Anderssen: State of the Land

Musikalsk legende bag Lenas nye single

Nu udkommer Lena Anderssens nye single ’State of the Land,’ og som et helt særligt touch har en musikalsk legende, der har samarbejdet med McCartney, styret indspilningerne i studiet. Singlen er en fire minutters rejse fra det melankolsk introverte til det stormomsust intense, for så siden at lande blødt – om end uforløst – med ordene:

“Oh let it go and let it be

There’s no need to go digging where the hole is deep

But in between coffee and your master plan

Why don’t you ask me ask me how I am.”

Med singlen State of the Land forsætter den færøsk-canadiske sanger og sangskriver sin kompromisløse musikalske rejse på et kommende album, der blev indspillet i Los Angeles med den engelske legende Geoff Emerick, få måneder før hans pludselige død. Var albummet Revolver med The Beatles Geoff Emericks første som chief engineer, så er Lena Anderssens kommende album, State of the Land, hans svanesang – det sidste album med den 72-årige engelske gentleman bag mixerpulten.

Geoff Emerick in the studio with Lena
Geoff Emerick in the studio with Lena recording the new album which will be out in 2021. State of the Land is the title track and 1st single.

Geoff Emerick, der – ud over sit arbejde med the Beatles og Paul McCartney – i løbet af sine lange glorværdige karriere arbejdede med artister som Kate Bush, Elvis Costello og Art Garfunkel, havde hørt Lenas forrige album “Eagle In The Sky” (2016) og sagde på det grundlag ja til at arbejde med hendes nye album.

Indspillet live i Los Angeles

Sangen, State of the Land, er indspillet i studiet LAFX i Los Angeles. Ud over sin producer og partner Niclas Johannesen, havde Lena bassisten Jóhannus á Rógvu Joensen med fra Færøerne og tre amerikanske musikere var også med på indspilningerne: Matt Chamberlain på trommer (Bob Dylan, Fiona Apple, Bruce Springsteen), Matt Rollings på tangenter (Willie Nelson, Mark Knopler, Kris Kristofferson) og Jon Sosin på guitar, (Melissa Etheridge, Lukas Graham). Desuden synger den amerikanske artist Matt The Electrician kor på sangen.

Målet var at indspille live i studiet, uden click track, og fange den organiske lyd, som opstår, når et band arbejder sammen om at backe en solist live. Holdet optog fire versioner, og fjerde gang var den der: State of the Land var i kassen og ville ende med at blive albummets titelsang.  

Lena Anderssen fortæller, at det fra første tone var klart, at Geoff Emerick stadig var på toppen arbejdsmæssigt, skarp, ydmyg og meget passioneret og fokuseret på musikken: “Ingen vidste jo, at State of the Land ville blive det sidst album, som Geoff Emerick optog. Men han døde altså den 2. oktober, 2018.”

Efterfølgende strømmede det ind med tilkendegivelser fra de forskellige folk, han havde arbejdet med, blandt andet denne fra Paul McCartney: “We spent many exciting hours in the studio and he never failed to come up with the goods. He was a great engineer and friend, and although The Beatles had many great engineers over the years Geoff was the ONE.”

LYT TIL DEN NYE SINGLE HER:
https://orcd.co/lenaanderssen-stateoftheland

www.lenamusic.com

For yderligere info og interviews kontakt MT Promotion, Maria Theessink

på 26 22 67 11 / maria@theessink.dk