Kajsa Vala vinder #FEP17 og 25.000 kr.

Kajsa Vala i front takker for prisen. (Foto: Fatter Eskil).

Den 30. august blev spændingen udløst og Kajsa Vala vandt ‘Fatter Eskil Prisen’ (#FEP17) i et stærkt felt af finalister. Bandet glæder sig nu til at bruge førstepladsens medfølgende 25.000 kr. på endnu flere musikprojekter.

Her ordene fra Fatter Eskils facebook-side, da afgørelsen var truffet:

“Stort tillykke til Kajsa Vala, som i aftes spillede sig til Fatter Eskil Prisen 2017 og hovedpræmien på 25.000 fra TAK ROCK!, et tilbudt job på SPOT Festival ’18 og en indspilning + mix af en sang hos Tapetown! Og en stor tak til alle deltagere, ikke mindst de øvrige finalister Nicotine Nerves, Oliver Dengsø og Samzara, til vores samarbejdspartnere, herunder DMF Aarhus Afdelingen og SOUND OF AARHUS, dommere og afvikler Anne Stigaard Sørensen – og selvfølgelig til alle jer, der er mødt op og har heppet og støttet op under hele konkurrencen.”