KOM VI LØBER klar med ny single: Byen ender

Aarhusianske KOM VI LØBER udsender nu sin 2. single, Byen ender, som er en forløber for debutalbummet ”Sct. Hans”, der udkommer på Songcrafter Music d. 29. marts 2019

Det er et nummer med en drivende syntheziser-puls, der flakker og bliver mere og mere flosset i kanten af indvirkningen fra de markante guitartemaer og den klare vokal. Nummeret dukkede op nærmest ud i ét, midt i den daglige trummerum, beskriver sanger og sangskriver Lone Slot Nielsen. Komplet med færdigt omkvæd og guitar-riff, som blev indspillet med det samme i hjemmestudiet.

Som når man får så meget blæst imod sig, at man ikke kan få vejret

”Teksten er et forsøg på at beskrive den skøre erkendelse, at et menneske jo består af flere sider, der kan være så væsensforskellige, at de virker uforenelige. Hvordan vi er pisket til at leve i den brudflade. At det kan blæse os omkuld. Som når man går om et hjørne og med ét får så megen blæst imod sig, at man paradoksalt nok ikke kan få vejret. Og så lyder der også et lille håb om, at det andet menneske alligevel godt kan finde os midt i alt det, når vi ikke selv kan’, siger hun.

Lyt til Byen ender på din favorittjeneste her: https://orcd.co/dvl13vl

Singlen ledsages af en stemningsfuld musikvideo, som du kan se her: https://youtu.be/GLUqWmKgfSw

—-

Følg med her:

https://www.facebook.com/komviloeber/

Seneste presse:
Det pulserende beat banker afsted på “Udslag”-singlen, og akkompagneres af elektroniske sekvenser og solide
guitar-rifs. Mest iørefaldende er dog Lones nærværende vokal, der bringer et finurligt lyrik-univers fyldt med kringlede
ordsnørklerier. Med det nye track følger en stemningsfyldt musikvideo, der spiller på nærværet og de tekstuelle detaljer.
(Sofie Axelsen, Bands Of Tomorrow, 7. november 2018)

Så skal der lidt fart i bentøjet med en ny single fra Kom Vi Løber. Det er samtidig den dansksprogede pop/rockgruppes
debutsingle, “Udslag”. En målrettet sag med en taktfast fremdrift, der derimod handler om, at være ude af takt. “Løber vi
hen til noget, eller væk fra det?”, spurgte forsanger Lone Slot Nielsen sig selv efter, at have læst Lone Hørslev digtet
“Kom Vi Løber”. (Ken Thomsen, GFR 9. december 2018)