Nyt album fra Simon Lynge

MapOYLonlineCoverNu udkommer Simon Lynges tredje album ’The Map of Your Life,’ der er blevet til i tæt samarbejde med den dansk/amerikanske producer, Noah Rosanes og den engelske musiker og sangskriver, Richard Lobb. Hvor forgængeren ’The Absence of Fear’ havde det håndspillede og organiske som lydmæssigt omdrejningspunkt, er Simon Lynge denne gang gået nye veje og har åbnet døren for flere elektroniske og computergenererede elementer.

Albummet er indspillet dels i Simon Lynges hjemby Port Townsend i staten Washington på den amerikanske vestkyst og dels i København. De 10 nye sange reprœsenterer alle en ny side af kunstneren Simon Lynge, ikke mindst på grund af den åbne dør til det elektroniske univers. Ifølge Simon Lynge har nogle af sangene rumsteret i baghovedet i flere år men nu endelig fundet en fœrdig form, så de kunne blive indspillet. Det gælder blandt andet ‘One By One,’ mens ‘Hallelujah’ blev ”undfanget” på en turné med bandet og først skrevet fœrdig i studiet, lige før den blev indspillet.

Usædvanligt helstøbt resultat

Den elektroniske tilgang til lydbilledet er ikke noget, man nødvendigvis som lytter tænker nærmere over, for Lynges solide vokalarbejde og guitarspil er stadig med i front. Men processen har uden tvivl sat kreativiteten fri af ”vi plejer,” og det er der kommet et usædvanligt helstøbt resultat ud af. Det afspejler sig da også i, at singlen ‘Drum Beat’ er gået rent ind hos radiolytterne, og i sommeren 2016 er et af de mest spillede numre på P4.

”Den var oprindeligt en stille ballade, men Noah Rosanes hørte en helt anden vej for den, hvilket jeg er ret glad for nu. Produktionen på pladen opstod på den måde ret spontant. Jeg har arbejdet med Noah i forskellige sammenhœnge før, men aldrig på mit eget projekt, og jeg vidste derfor, at han er meget kreativ og idérig. Det samme er tilfœldet med Richard Lobb, som jeg har turneret og skrevet sange med i mange år, og det var derfor, jeg valgte at arbejde med de to,” siger Simon Lynge og uddyber:

”Jeg ville gerne vœre omgivet af venner og føle, at vi skabte noget sammen, så derfor boede vi sammen alle tre under indspilningerne. Først i et hus i Port Townsend og senere i København. Det startede som regel med, at jeg spillede en sang for Noah og Richard, og vi eksperimenterede os frem til et beat – vi har loopet alt fra et køkkenbord til en cigarœske og en lynlås. Jeg tror faktisk, den idéelle situation for mig ville vœre at tilbringe det meste af tiden i studiet; samvœret og venskabet får mig til at føle mig intenst i live,” forklarer Simon Lynge.

Pladens titelsang ’The Map of Your Life’ er en opfordring til at gå ind i mørket med hovedet løftet, øjnene vidt åbne og villig til at lœre så meget som muligt af de udfordringer, livet giver os. Budskabet om, at vi skal leve med åbne øjne, går igen fra det sidste album ’The Absence of Fear,’ der nåede mange lyttere live i Danmark, hvor pladen blev Ugens Album på P4 og fik flotte anmeldelser. Og bruger man fem minutter i selskab med mennesket Simon Lynge, er man ikke i tvivl om, at budskabet gennemsyrer alt, hvad han står for – både i sit liv og i sin kunst, hvor han siden sidste album udkom har spillet over 100 live-koncerter i Europa og USA.

Glœde, håb og stof til eftertanke

“Vi er blevet overbeviste om, at livet burde vœre nemt, så når vi møder modgang, føler vi, at der er noget galt. Den tankegang er rigtig god for ’business,’ fordi vi så forsøger at købe os til indre fred. Der er altid noget bedre derude – grønnere grœs, en større bil. Men vi har brug for forbindelse til og accept af vores indre mørke, for ellers spreder vi ubevidst mørket til verden omkring os, og vores overforbrug skaber øer af affald i verdens have og gør fremtiden svœr for vores børn og børnebørn,” siger Simon Lynge.

Derfor gør Simon Lynge meget for selv at bevare jordforbindelsen og lade hverdagens indsigter være inspirationskilde til sin sangskrivning, så musikken i sidste ende kan arbejde for at skabe en bedre verden – én lytter ad gangen.

”Jeg er jo inspireret af verden, som jeg ser den, og min hverdag som far, œgtefœlle og omrejsende musiker. Mest af alt synes jeg, det er min pligt som kunstner at give mennesker glœde, håb og stof til eftertanke – ikke bare at distrahere dem. Jeg synes, for meget musik i dag har distraktion som hovedformål, hvor jeg føler, musik rent faktisk kan forandre verden,” siger han.

“The Map of Your Life – Release Tour”

21.8 Gimsinghoved Festival, Struer (DK) – UDSOLGT
24.8 Det Grønlandske Hus, Aalborg (DK)
28.8 Folkestedet, Aarhus (DK)
30.8 Pumpehusets Byhave, København (DK)
31.8 Galleri Gaudi, Jystrup (DK)
2.9 KasKafé, Glyngøre (DK)
8.9 Renseriet, Torshavn (FO) – Klaksvik Music Camp
9.9 Spaniastova, Klaksvik (FO) – Klaksvik Music Camp
15.9 Renseriet, Torshavn (FO)
16.9 Spaniastova, Klaksvik (FO)
17.9 Tøting, Gøta (FO)
7.10 Hotel Actic, Ilulissat, (GRL)
8.10 Taseralik, Sisimiut (GRL)
9.10 Akisuanerit Festival, Nuuk (GRL)