Et af landets mest solide kort inden for roots-genren udgiver karrierens tredje album ’Jericho Road’ på Songcrafter Music den 28. oktober.

”Jeriko-vejen er der, hvor vi falder og håber på hjælp fra andre.

Det er der, hvor vi kigger til siden eller hjælper, når vi ser en nødstedt på vores vej.

Det er der, hvor vi lever op til vores ansvar, og det er der, hvor vi svigter”.

Sådan siger CS Nielsen om albummets titel, ’Jericho Road,’ der også er titlen på anden skæring. Der er med andre ord slået en episk tone an, og det er da også gennemgående for CS Nielsens sangskrivning, at han arbejder i en tradition, der har det evigtgyldige som rettesnor. Det hurtige, og det letomsættelige og overfladiske lever sit døgnflueliv i et helt andet univers, der ikke rigtig har adgang til den tusindårige forfinelse af kerne og kraft, som CS Nielsen dypper pennen i.

”Han ser sig selv som et lille led i en ældgammel kæde. Og han er ikke bange for at genbruge en frase, der har overlevet tidens tand, hvor andre sangskrivere og digtere ville jagte at være originale for enhver pris,” siger teologen og journalisten Søren E. Jensen, der har fulgt CS Nielsens karriere.

Sangen som udgangspunkt – med forstærkning og modspil

De tolv numre er skrevet over en længere periode med vokal og akustisk guitar som omdrejningspunkt, mens den endelige plade er produceret af Kim Hyttel i ’Folkes Garage’ i Østbirk:

”Jeg stødte i anden sammenhæng på Kim Hyttel. Han kunne godt lide mine to tidligere albums og spurgte, om jeg kunne have lyst til at indspille en plade sammen med ham. Jeg kendte til Kims produktioner for bl.a. Olesen-Olesen, C.V. Jørgensen og Johnny Madsen og var meget begejstret for, hvad han kunne, så jeg sagde umiddelbart ja-tak til et samarbejde. Min faste musikalske makker Michael Lund (som havde spillet på Kims Olesen-Olesen-produktioner) var selvskrevet til at være en del af projektet, og i slutningen af 2014 mødtes han, Kim Hyttel, Jesper Folke og jeg i Jespers studie Folkes Garage i Østbirk til den første session,” siger CS Nielsen.

Kim Hyttel har taget udgangspunkt i den arkitektoniske karakter i sangene og så at sige udbygget arkitekturen.

”Kims strategi var at holde fast i sangen, som den var (med vokal og guitar), men at forstærke visse harmoniske og rytmiske strukturer og modspille andre. Kim, Jesper, Michael og jeg er kernen i stort set alle sangenes opbygning, men en enkel gang eller to er Mikael Elkjær (Spejderrobot) med på trommer. Efterfølgende sang Martin Frehr Sundahl, Dianna Dønns og Kaspar Vig kor, og Perry Stenbäck dubbede mandolin og nyckelharpa, fortæller CS Nielsen.

”Så kan jeg vist ikke bede om mere”

Det er der kommet en særdeles velafbalanceret, lyttevenlig og langtidsholdbar plade ud af, og nu glæder sangskriveren til at have de nye sange med ud live. Ambitionen er udmyg men standhaftig – som musikken:

”Jeg har jo været heldig at spille mange forskellige steder: i dagligstuer, i fængsler, i kirker, på mange forskellige spillesteder og festivaler. En lille turné i Texas var en stor oplevelse – den bragte på en mærkelig måde musikken tilbage til sin referenceramme. En turné i Grønland var også vanvittigt inspirerende. Jeg ønsker, at mine sange bliver hørt af så mange ører, der kan værdsætte dem, som muligt. Hvis jeg kan komme til at spille så mange koncerter, som jeg kan holde til, spille sammen med passionerede og talentfulde musikere og i det hele tage leve en tilværelse, hvor jeg finder inspiration og tid til at dyrke musikken, skrive flere sange og indspille en plade en gang imellem, så kan jeg vist ikke bede om mere.”